KLINKKEN TILBYDER MANGE FORSKELLIGE YDELSER, HERUNDER KAN I FINDE ET UDSNIT:
KONSULTATIONER OG ÅRLIGE VACCINATIONER
Klinikken er åben for konsultationer som bookes i forvejen samt akut opståede problemer. Alle tider skal bookes over telefon.
Obs. ved akutte besøg kan der tillægges et akut-gebyr.
TANDBEHANDLINGER
Klinikken foretager gratis tandtjek, så har I spørgsmål til enten mælketænder på jeres nye hvalp, ellers status på tænderne på jeres ældre hund, skal I være velkommen til at booke en tid. Hvis der er behov for behandling, bookes en ny tid til I kan komme tilbage til fuld behandling. Der gøres opmærksom på der KUN er afsat tid til tænder. Er der andre problemstillinger, bookes tid til konsultation en anden dag.
Vi tilbyder blandt andet fjernelse af mælketænder, rens af tandsten med ultralyd (polering inkluderet), vitale overkapninger, forsejlning af tænder og fjernels af gevækster i mundhulen. Alle patienter får foretaget tandrøntgen. Hvis der er behov for fjernelser kan vi foretage disse med kirurgisk udstyr.
OPERATIONER
Klinikken foretager både planlagte og akutte operationer. Herunder sterilisationer, kastrationer, kejsersnit, haleamputationer, analkirtelfjernelse og meget mere. Er du i tvivl om et muligt indgreb, så skriv os evt en mail eller ring i åbningstiden.
HVALPE- OG KILLINGE PAKKER
Klinikken tilbyder pakker til henholdsvis killinger og hvalpe, som inkluderer fuldt sundhedstjek, vaccination af relevante vacciner, chipning samt registrering af dine små nye venner.
Det er vigtigt med en god start på dyrlæge-livet for de små, og vi tager os derfor altid god tid og tilbyder masser af snacks undervejs! Der findes ingen dumme spørgsmål, så alt i kan komme i tanke om mht. pasning, træning eller generelt velvære kan vi tage en snak om til disse konsultationer.
LABORATORIE
Klinikken har eget laboratorie, så en diagnose hurtigt kan stilles. Der kan være mange grunde til, at man ønsker at tage en blodprøve, eller en anden test. Klinikkens eget in-house laboratorie kan tilbyde en bred vifte af analyser og tests. På langt de fleste analyser kan du få svar med det samme eller indenfor få timer. Eksempler på analyser vi selv foretager (kun et udpluk):
Blodanalyser:
Organscreening (en blodprøve der viser hvilke organer, der er påvirket)
Blodceller (giver et overblik over immunsystem, infektionsstatus, tilstedeværelse af parasitter, blodprocent m.m.).
Drægtighedstest: Progesteron måling (hormon måling der kan angive det optimale parringstidspunkt),
FIV/FeLV-test på kat.
Blodtypebestemmelse på kat.
Urinanalyser: Bakterie-/svampedyrkning (tager 24-48 timer), sukkermåling, krystalundersøgelse, o.a.
Afføringsanalyser: Bakteriedyrkning, parasitundersøgelse på både hund og kat (mave-tarmorm, blodorm, giardiatest osv), o.a.
Ultralysdscanninger: Både i forbindelse med drægtighed og sygdomsdiagnostik.
Røntgen: Udredning af blandt andet akutte og kroniske smerter, kontakt os for priser m.m.
Dette er kun et udsnit af de analyser vi selv laver. Derudover sender vi mere specialiserede analyser ud af klinikken, så du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har andre ønsker.
SMERTEUDREDNING OG -BEHANDLING
Mange af vores patienter oplever desværre på deres ældre dage forskellige former for smerter. Alt efter diagnosen, kan smerter behandles på mange forskellige måder. Vi tilbyder blandt andet cartrophenbehandlinger (4 ugers behandling, med en enkelt injektion 1 gang om ugen), Librela (måndlig smertestillende injektion) samt kraniosakralterapi. Mange patienter har behov for det man kalder multimodal smertebehandling, hvilket betyder de har behov for flere former for behandling samtidigt, for at være dækket optimalt.
Behandlingen afhænger af, hvor smerterne kommer fra samt hvor udtalt sygdommen er, altså vil vi ofte anbefale en udredning med røntgen for at sikre patienterne behandles mest korrekt.
AFLIVNING AF KÆLEDYR I EGET HJEM
Når det sidste farvel skal siges, så ønsker mange, at det skal foregå stille og fredeligt i eget hjem. Det er et ønske, som vi gerne vil opfylde - dog er dette kun muligt for klinikkens egne patienter. Hvis dyret skal kremeres, tager vi dem med tilbage til klinikken, hvorfra Ada’s kæledyrekrematorie afhenter dem.
Hvis der er tale om en stor hund, skal vi dog bede om hjælp til at få den løftet i bilen.
Hjemmeaflivning bliver tillagt et mindre gebyr.
DYRENES BESKYTTELSE
Klinikken har i flere år haft et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, som gør at vi får akutte patienter ind som er lidt ud over de sædvanlige. Dette kan være pindsvin, egern, svaner, havørne og meget andet spændende! Det er et samarbejde vi er ekstremt glade for at være en del af og håber fortsætter mange år endnu.










